Dagpengesatser 2026: alle satser og sådan beregnes din

Dagpengesatsen er fastsat ved lov og er derfor fuldstændig ens i alle danske a-kasser. Om du betaler 485 eller 568 kr. om måneden i kontingent, ændrer ikke en krone i din udbetaling. Det er den vigtigste enkeltoplysning, når man skal forstå a-kassemarkedet.

Din personlige sats afhænger derimod af tre ting: din tidligere løn, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret, og om du er nyuddannet. Her er alle 2026-satserne og reglerne bag.

Alle dagpengesatser i 2026

Satserne er ens i alle a-kasser — de er fastsat ved lov. Beløbene er før skat og reguleres hvert år pr. 1. januar. Kilde: Beskæftigelsesministeriets satsvejledning for 2026.

Højeste dagpengesats: 22.041 kr. om måneden

Den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede er 22.041 kr. om måneden før skat i 2026. For deltidsforsikrede er den 14.694 kr.

For at få den højeste sats skal din tidligere indkomst have været høj nok. Som fuldtidsforsikret månedslønnet skal du have tjent mindst 26.620 kr. om måneden i gennemsnit. Tjener du mere end det, får du ikke mere i dagpenge — satsen er loftet.

Det betyder, at dækningsgraden falder, jo højere din løn er:

Det er netop derfor, lønsikring findes. Tjener du over cirka 30.000 kr. om måneden, dækker dagpengene under to tredjedele af din løn, og faldet i indkomst ved ledighed bliver markant.

Sådan beregnes din personlige sats

Din a-kasse beregner satsen ud fra din indkomst, som den er indberettet til indkomstregistret. Du skal ikke selv indsende lønsedler.

Beregningen foregår sådan:

1. De 12 bedste måneder findes. A-kassen tager gennemsnittet af din indkomst i de 12 måneder med højest indtjening inden for de seneste 24 måneder.
2. Loftet lægges på. Der kan højst medregnes 23.886 kr. pr. måned i beregningen.
3. Arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra. 8 procent fratrækkes, fordi du ikke betaler AM-bidrag af dagpenge.
4. 90 procent beregnes. Dagpengene udgør 90 procent af beregningsgrundlaget.
5. Maksimum anvendes. Er resultatet højere end 22.041 kr., udbetales maksimumssatsen.

Et konkret eksempel: Tjener du 27.000 kr. om måneden, giver det et beregningsgrundlag på 324.000 kr. om året. Efter fradrag af 8 procent AM-bidrag og beregning af 90 procent lander satsen over maksimum, og du får derfor udbetalt de 22.041 kr.

Du kan regne på din egen situation i dagpengeberegneren, hvor du også kan se din dækningsgrad og den reelle udgift til kontingentet.

Beskæftigelsestillæg: op til 26.198 kr. de første tre måneder

Beskæftigelsestillægget er en forhøjelse af dagpengene i de første tre måneder af ledigheden. Med tillægget kan du komme op på 118,86 procent af den maksimale sats, altså 26.198 kr. om måneden som fuldtidsforsikret.

For at få tillægget skal du opfylde alle disse betingelser:

• Du har været uafbrudt medlem af en a-kasse de seneste fire år.
• Du har haft en løn, der berettiger til den højeste dagpengesats — mindst 26.620 kr. om måneden som fuldtidsforsikret.
• Du har haft arbejde i mindst to år inden for de seneste tre år, svarende til 3.848 løntimer.

Tillægget falder bort efter præcis 481 timers ledighed — uanset hvor i måneden det sker. Derefter falder satsen tilbage til de almindelige 22.041 kr.

Bemærk kravet om fire års uafbrudt medlemskab. Det er endnu en grund til, at du ikke skal melde dig ud af din a-kasse, når du skifter — et hul i medlemskabet kan koste dig op mod 12.000 kr. i tillæg, hvis du bliver ledig inden for de næste fire år.

Dimittendsatser for nyuddannede

Er du nyuddannet, beregnes din sats ikke ud fra tidligere løn. I stedet får du en fast dimittendsats, som afhænger af, om du har forsørgerpligt, og af din alder:

Ændrer din forsørgerstatus sig, ændres satsen fra den 1. i den efterfølgende måned. Får du arbejde efter uddannelsen, kan du efter seks måneder få beregnet en individuel sats i stedet, hvis den er højere.

Læs hele gennemgangen i vores guide om dagpenge som nyuddannet.

Krav for at få dagpenge overhovedet

Satsen er kun relevant, hvis du opfylder de grundlæggende betingelser. Der er fire:

1. Medlemskab i mindst et år

Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder, før du kan få dagpenge. Nyuddannede har særlige regler.

2. Indkomstkravet

Du skal have haft en indkomst på mindst 286.632 kr. inden for de seneste tre år som fuldtidsforsikret. Der kan højst medregnes 23.886 kr. pr. måned.

Har du tidligere fået dagpenge og skal genoptjene retten, gælder et timekrav i stedet: 1.924 løntimer inden for de seneste tre år som fuldtidsforsikret.

3. Du står til rådighed

Du skal være tilmeldt jobcentret som ledig fra første ledige dag, aktivt søge job og kunne tage arbejde med dags varsel. Du skal desuden indsende dagpengekort hver måned.

4. Du opholder dig i Danmark

Som hovedregel skal du opholde dig og stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Der findes undtagelser for jobsøgning i EU/EØS.

Hvor længe kan du få dagpenge?

Dagpengeperioden er som udgangspunkt to år inden for en periode på tre år. Det svarer til 3.848 timers dagpenge for fuldtidsforsikrede.

Arbejder du undervejs, kan du forlænge perioden: hver times arbejde forlænger dagpengeretten med to timer, dog maksimalt med et år. Har du brugt hele perioden, skal du genoptjene retten med 1.924 løntimer inden for tre år.

Den samlede værdi af dagpengeretten er værd at have med i overvejelsen om kontingentet. To år på maksimal sats svarer til op mod 528.000 kr. før skat. Du betaler cirka 4.400-4.700 kr. om året efter fradrag for den dækning.

Bliver dagpengene beskattet?

Ja. Dagpenge er skattepligtig A-indkomst ligesom løn, og din a-kasse trækker skat efter dit skattekort, før beløbet udbetales. Du betaler dog ikke arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge — det er allerede fratrukket i beregningen.

Der indbetales desuden automatisk til Obligatorisk Pension. I 2026 udgør bidraget 2,1 procent af dine dagpenge, og satsen stiger gradvist frem mod 2030. Beløbet lægges oveni — du får ikke mindre udbetalt.

Sygdom og ferie under ledighed

Bliver du syg, mens du er ledig, kan du modtage dagpenge under sygdom i op til 14 dage. Du skal sygemelde dig hos a-kassen og på jobnet.dk på den første sygedag — ikke bagefter. Varer sygdommen længere end 14 dage, overgår du til sygedagpenge fra kommunen, og din a-kasse hjælper med overgangen.

Ferie fungerer anderledes. Du har ret til at holde ferie som ledig, men du får ikke dagpenge i ferieperioden. Har du optjente feriepenge, bruger du dem. Har du ikke, kan du søge om feriedagpenge, hvis du opfylder betingelserne. Ferie skal meldes til både a-kassen og jobcentret senest 14 dage før.

Tager du ferie uden at melde det, betragtes det som manglende rådighed. Konsekvensen kan være en karantæne, hvor du mister retten til dagpenge i en periode — og i gentagelsestilfælde skærpes sanktionen.

Satser for deltidsforsikrede

Er du deltidsforsikret, er den maksimale sats 14.694 kr. om måneden, og med beskæftigelsestillæg op til 17.465 kr. de første tre måneder. Indkomstkravet er tilsvarende lavere: du skal have tjent mindst 17.747 kr. om måneden i gennemsnit for at få den højeste deltidssats.

Deltidsforsikring giver mening, hvis du fast arbejder under 30 timer om ugen. Arbejder du fuld tid, skal du være fuldtidsforsikret — ellers får du en markant lavere sats, selvom du har betalt kontingent i årevis.

Supplerende dagpenge ved deltidsarbejde

Får du arbejde på nedsat tid, mens du er ledig, kan du modtage supplerende dagpenge. Princippet er enkelt: dine dagpenge nedsættes med det antal timer, du arbejder. Arbejder du 60 timer i en måned, trækkes 60 timers dagpenge fra din udbetaling.

Der er dog en tidsbegrænsning, som overrasker mange: du kan højst modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Når de 30 uger er brugt, kan du ikke længere supplere, medmindre du genoptjener retten med 130 løntimer om måneden i seks sammenhængende måneder.

Supplerende dagpenge kræver desuden, at du er frit stillet til at tage andet arbejde. Har du en ansættelse med et opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren udstede en frigørelsesattest, som bekræfter, at du kan sige op uden varsel, hvis du får fuldtidsarbejde. Uden attesten kan du typisk ikke få supplerende dagpenge overhovedet.

Fradrag i dagpengene

En række indtægter og forhold trækkes fra i dine dagpenge. De vigtigste:

Fritidsinteresser, frivilligt ulønnet arbejde i mindre omfang og pensionsopsparing, der ikke udbetales, giver derimod ikke fradrag. Er du i tvivl om en konkret indtægt, så spørg a-kassen før du modtager den. Fejl i dagpengekortet kan føre til krav om tilbagebetaling, og i grove tilfælde til karantæne.

Karensdage og G-dage

Bliver du opsagt eller hjemsendt, skal din arbejdsgiver i mange tilfælde betale såkaldte G-dage — godtgørelse for de første to ledighedsdage. Det gælder blandt andet ved afskedigelse, hjemsendelse, arbejdsfordeling og ophør af tidsbegrænsede ansættelser.

G-dagene udbetales af arbejdsgiveren, ikke af a-kassen, og de træder i stedet for dagpenge i den periode. Er du i byggeriet eller et andet sæsonbetonet fag med hyppige hjemsendelser, er det værd at kende reglen — den bliver ikke altid overholdt af sig selv.

Satserne over tid

Dagpengesatserne reguleres hvert år pr. 1. januar. Udviklingen i maksimalsatsen for fuldtidsforsikrede har set sådan ud:

Reguleringen følger satsreguleringsprocenten, som er koblet til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at dagpengene i store træk følger med lønningerne — men fordi maksimumsatsen er et loft, falder dækningsgraden alligevel over tid for dem, der tjener mest.

Hvornår udbetales dagpengene?

Dagpenge udbetales bagud én gang om måneden, typisk den sidste bankdag i måneden eller de første dage i den følgende måned. Du skal indsende dit dagpengekort inden fristen, ellers udskydes udbetalingen til næste måned.

Den første udbetaling kommer typisk senere end de efterfølgende, fordi din sag skal behandles og din sats beregnes. Regn med, at der kan gå op mod en måned fra første ledige dag til første udbetaling.

Ofte stillede spørgsmål om dagpengesatser

Konklusion

Højeste dagpengesats i 2026 er 22.041 kr. om måneden før skat, og den er ens i alle a-kasser. Din personlige sats afhænger af din tidligere løn, ikke af hvor du er medlem.

Det, du reelt kan påvirke, er kontingentet — og om du har den rådgivning, der sikrer, at din sats bliver beregnet rigtigt første gang. En sats, der er beregnet 1.000 kr. for lavt, koster 24.000 kr. over en toårig dagpengeperiode.

Beregn din egen sats i dagpengeberegneren, eller se alle 24 a-kasser.